Billedeanalyse af Ørnens Ret

Asger Jorn

Ørnens ret

1951

Oliemaleri

74,5 cm x 60 cm

Figurer.

Der er mange tænder.

En sort kat.

En dødninge hoved.

Blod.

Uhyggelige skabninger.

Bevægelse.

Meget dynamisk billede, med mange linjer der er over det hele.

Rumdannelse.

Billedet er fladt.

Der er ikke rigtig nogen baggrund.

Der er ingen overlapning.

Ingen skygge.

Gentagelser af tænderne.

Det er et betydningsladet maleri, fordi at det er symbolsk, på grund af f.eks. Den sorte kat, og de dystre farver.

Farver.

De mørke og dyster farver er dominerende.

Den røde farve skiller sig ud og symboliserer nok blod og død. Den røde farve er vigtigere end de andre da det er den eneste farve der ikke er en kontrast.

Den sorte farve symboliserer det onde og helvede.

Den hvide farve i tænderne fremhæver dem, og gør at de ser farligere ud.

Tolkning.

Titlen hænger sammen med værket i at ørnene er de dominerende i værket og har magten, derfor har de ret til at ødelægge verdenen som de vil.

Temaerne er død, ondskab, dominans. ødelæggelse

Perspektivering.

Det kan perspektiveres til Krig, med at de onde har magten og også retten til at ødelægge og dominere de svage. 

Billedet kan have meget at gøre med både 2. verdenskrig og den kolde krig.

Værket er abstrakt fordi at det ikke som så ligner virkeligheden, og at man selv skal tænke sig frem til betydningen af værket. 

Asger Jorn var en kunstner der levede fra 1914 - 1973.

Han var med i kunstner gruppen COBRA. 

Spontant abstrakt værk

I vores spontane abstrakte værk, kan vi se, at det er dynamisk, fordi at der er mange buer, og bøjede linjer som går på tværs af diverse ting. vores mest dominerende farver er blå, rød og gul.
Inde i selve billedet er der gemt diverse figurer, som en elefant, en flamingo, nogle hjerter, pacman, en skildpadde, en sæl, en fisk og andre fantasi væsner.
Det er abstrakt fordi at man ikke som så kan se hvad det hele er, og det ikke ligner noget fra virkeligheden.

impressionistisk maleri

I denne opgave, blev vi bedt om at male et af de billeder vi tog. Det galt ikke om at man skule kunne se motivet, men at man fik udtrykt farverne på fotografiet. Man skulle bruge små og tydelige penselstrøg - gerne mange. Som man kan se på mit maleri, er der stor variation af farverne.

impressionistisk billedeserie

I denne øvelse blev vi bedt om at gøre som de impressionistiske kunstnere gjorde. de tog samme motiv og malede det på forskellige tidspunkter af dagen. Det kan man se en smule på mine billeder. Lyset var ikke specielt godt, så det er næsten kun på billede nr. 2 at man kan se at det hele er en smule mere gyldent fordi at solen lige var begyndt at gå ned der.

Landskabets historiske udvikling

Skygge

Vi skulle arbejde med skygge, så først blev vi bedt om at krølle et stykke papir, og så tegne den med alle de skygger der optræder. De skygger der er på papiret er egenskygge.  Der hvor der er skygge er der mørkest.

Bagefter skulle vi så slukke lyset så der var helt mørkt, og så tændte vi et sterinlys der lyste op på en gladflaske. Nu skulle vi så tegne flasken, men i stedet for at tegne skygger, skulle vi oplyse tegningen.

Perspektivtegning

 Vi har skulle tegne en gang.
Vi skulle sidde for enden af gangen, og så skulle vi finde et forsvindingspunkt, og ud fra det tegne perspektiveringslinjer, så at man lettere kunne tegne døre, vinduer o.s.v

Jeg har valgt at skrive på billedet hvad de forskellige ting er, så at man lettere kan forstå tegningen.

Farvemosaik

 Den første mosaik er en komplementærkontrast. Vi har brugt gul mod lilla, der er også forskellige toner af hver farve.

 Den anden er en lys/mørk kontrast. Vi har valgt at lave en cirkel og dele den op, så halvdelen er mørk og den anden halvdel er lys.

 Nr. 3 er en kold/varm kontrast. Vi har valgt at have det kolde i midten og så bugge den langsomt ud så det hele bliver varmere og varmere.

 Nr. 4 er en kvantitetskontrast, hvor vi ikke har så mange at primærfarverne, men en del af de knækkede farver.

 I Nr. 5 er det en kvalitetskontrast. Her har vi samlet de tre primær farver i en trekant.

 Nr. 6 er en farveklang. vi har valgt seksklangen. Vi valgte at fylde hele papiret ud så at man rigtig kan se det.

Repessouir

Vi har skabt repessouir. Vi har gjort det ved at sætte et element (mig) i forgrunden, så der kommer dybde i billedet.
Der er også stærke linjer i billedet, der fører ned til et forsvindingspunkt.

Statiske og dynamiske kollager

Det grønne billede er statisk fordi der er rette linjer og ikke meget bevægelse i billedet.
Det andet billede er dynamisk, fordi der er former i billedet og bevægelse.

Statisk og dynamisk

Statisk og dynamiske billeder.
Det første er dynamisk fordi hun kigger ud og har armene åbne, det er et meget åbent billede.  det næste er også dynamisk fordi hun er i bevægelse og er igang med et hop. det sidste er statisk fordi hun sidder med krydsede ben og er meget lukket.

Formalier

Kunstner: Carl-Henning Pedersen

Titel: Jerusalems 7 Porte

Årstal: 1975

Størrelse: 61 x 88 cm

Materiale: Litografi, 8/14/150

Carl-Henning Pedersen, Jerusalems 7 Porte, 1975, 61 x 88 cm, Litografi, 8/14/150

Ollooooo

駱駝是動物輝煌!!!